Mit navn er Ida, jeg er 21 år og er lige startet på ergoterapeutuddannelsen. Her på første semester har vi startet et aktivitetseksperimentarium, der løber over 10 uger.
I den forbindelse har vi hver især skulle vælge en meningsfuld aktivitet for os.
Min aktivitet er yoga og mindfulness. Formålet med denne aktivitet er for mig at bruge noget tid 2-3 gange om ugen på at få ro i hovedet. Det vil jeg gøre ved at begynde at dyrke yoga for at få strukket kroppen ud og samtidig have et pusterum, hvor jeg kan slå hovedet fra og fordybe mig i en aktivitet, der ikke er studierelateret Dette pusterum kommer, når der er godt vejr, også til at blive skabt på gåture ude i naturen.
Som udgangspunkt vil jeg dyrke yoga derhjemme, men jeg overvejer også at starte på et hold for at have et fast tidspunkt, hvor jeg ved, at jeg skal afsted.
Da jeg dels fuldstændigt havde glemt det, og dels har haft virkelig travl, er jeg ikke kommet i gang endnu, men i denne uge tager jeg mig sammen og starter lige så stille.
Jeg håber, I vil følge med i mine op- og nedture :)
// Ida
![]() |
| Colourbox |


Ingen kommentarer:
Send en kommentar